Foto: Bertil Suadicani
I 2014 lavede Balletskolen en meget fantasifuld indsamling, hvor de fik shoppeglade danskere på Strøget til at stoppe måbende op og beundre deres elegante dans. - Foto: Bertil Suadicani

Bliv inspireret til at lave en sjov indsamling


Loppemarked

Mange børn har skabene fulde at legetøj, som de ikke bruger mere. Støv det af og lad det gøre gavn på jeres helt eget loppemarked. Lok kunderne inden for med kage og inviterér forældre og venner til at komme.

Sponsorløb

'Væk fra skærmen og ud i den friske luft', lyder det igen og igen fra mor og far. Nu kan forældrene få deres vilje samtidig med, at jeres klasse hjælper børnene i et andet land. Spørg mor, far eller bedsteforældrene om ikke de vil sponsorere hver kilometer I løber.

Auktion

Malerier, collager, portrætter, lerfigurer, digte eller noget helt sjette. Lav jeres egen kunst og invitér familie og venner til auktion. Årets LæseRaket har masser af gode historier, I kan bruge som inspiration. 

Syng eller rap

Måske kan I lave den næste 'Giv en hånd til Afrika'. Skriv jeres egen støttesang eller rap, optag den og sælg CD'en. Man skal faktisk kun bruge en computer og en mikrofon. Brug også fantasien til at lave et sjovt og spændende cover til albummet. 

Et dagsværk

Brug et par timer på at lave lidt arbejde derhjemme - ryd op på værelset, hjælp med aftensmaden eller vask cyklen. De ældre elever kan også hjælpe andre end familien.