fast action block hvs

Forbruget i verden stiger dag for dag. Det skaber et øget pres på verdens ressourcer.

Derfor er der behov for at se på, hvordan vi kan genbruge flere ressourcer og skabe et bæredygtigt forbrug hos både virksomheder og privatpersoner.

Hver dansker smider i gennemsnit knap 600 kg skrald ud om året. Et ansvarligt forbrug handler om at mindske vores skrald og om at blive bedre til at genanvende

I Danmark smider en familie, der bor i villa, i gennemsnit 105 kg mad ud om året, som kunne være spist. I hele verden skal vi blive bedre til at mindske vores madspild.

Målet om ansvarligt forbrug handler også om at skabe en teknologisk udvikling, der understøtter bæredygtigt forbrug.

I hele verden skal vi tænke nyt. Alle skal lære, hvordan vi kan leve mere bæredygtigt, og vi skal alle sammen gøre, hvad vi kan for at mindske presset på verdens ressourcer.

Miljø- og Fødevareministeriet har bidraget til udviklingen af et et undervisningsmateriale relateret til verdensmålet om ansvarligt forbrug og produktion.

 

Bliv klog på madspild og ansvarlig produktion – og find ud af, hvad begrebet bæredygtighed betyder. Du kan også finde eksempler på, hvordan vi kan bruge affald som en ressource og mindske kemi i hverdagen.