Temaet for årets aktionsdag er ”Giv min ven en lærer." Vi opfordrer alle elever til at lave en lærerdukke i pap, hvor de på bagsiden fuldfører sætningen ”Giv min ven en lærer, der …”.
Lærerdukkerne skal bruges i en flashmob, der bliver filmet til aktionsdagen i København, og nogle af dukkerne skal overrækkes af eleverne til statsministeren. Hvis I ikke har mulighed for at deltage i aktionsdagen, kan I sende dukkerne til os. Så tager vi  dem med til Christiansborg. Du kan læse mere om lærerdukkerne på side 63 i LæseRaketten. Skabelonen til paplærerne finder du her: skabelon til print

Til aktionsdagen i København skal vi overraske statsminister Helle Thorning-Schmidt med en dans/flashmob. I flashmobben indgår lærerdukkerne. Alle elever må derfor meget gerne medbringe en færdig lærerdukke.

Se danse-instruktionsvideo og øv jer i dansen hjemmefra. Vi kan garantere jer for, at det bliver sjovt!

Nogle af dukkerne skal også overrækkes af eleverne til statsministeren. Når I har tilmeldt jer aktionsdagen, skal I udvælge to elever fra jeres skole, som skal overrække deres lærerdukker til Helle Thorning-Schmidt og læse ”Giv min ven en lærer”-sætningen på dukken højt for hende og publikum.

Baggrunden for aktionsugen
Aktionsugen er en del af Hele Verden i Skole-kampagnen. I aktionsugen vil der i Aalborg, Aarhus og København blive afholdt en aktionsdag for elever og lærere. Årets tema for aktionsdagen er: ”Giv min ven en lærer”. Formålet er at huske verdens ledere på, at alle børn har ret til at komme i skole i 2015. Danmarks politikere skal både se og høre alvoren i, at der mangler 1,7 millioner uddannede lærere hvis alle verdens børn skal gå i skole. Uden lærere – ingen skole. Lige nu er der stadig 61 millioner børn, der ikke går i skole.

Læs mere om aktionsdagene

Tilmeld aktionsdag

Main picture
Image border
Yes
Hide main picture
Tilsluttet
Picture format
Wide screen
Image author
Foto: Camilla Maybom
Category
Countries