Aktionsugen 2021

Indholds elementer
Billede
Image
Grafik: Peter Waldorp
Billede kredit
Grafik: Peter Waldorp
Tekst afsnit

Alle børn har ret til en god uddannelse. Men der er stadig 59 millioner børn i verden, som aldrig sætter deres ben i en grundskole. Det er ikke godt nok! Der er kun ni år til 2030, hvor verdens ledere har lovet, at alle børn kommer i skole. Da coronakrisen var på sit højeste i 2020, og mange lande lukkede ned, var ni ud af ti børn ikke i skole. Mange af de børn ved stadig ikke, hvornår eller om de kommer i skole igen. Derfor er retten til uddannelse vigtigere end nogensinde.

Verdens ledere har skrevet under på 17 verdensmål, hvor verdensmål 4 handler om god uddannelse til alle. I Aktionsugen 2021 skal vi minde de danske politikere om deres løfter, så vi kan få alle børn i en god skole.

Send politikerne en skov af hænder!

Politikerne skal høre børns stemme. I Aktionsugen kan dine elever være med til at give deres mening til kende. Skoleelever ved godt, hvordan man bliver hørt og taget seriøst: Man rækker hånden op. I kan være med til at lave en skov af hænder, så budskabet bliver hørt.

Sådan gør I: Klip store hænder ud i pap, og sæt dem på en pind, fx en blomsterpind (hent skabelon nederst på siden). Skriv eller tegn på dem, hvad en god skole er for jer og for alle verdens børn. Vær med i selve Aktionsugen i uge 16 eller send jeres hænder til Oxfam IBIS - så sørger vi for, at de bliver overbragt til politikerne.

Send jeres hænder, så vi har dem senest d. 9. april 2021 til:

Oxfam IBIS
Vesterbrogade 2B
1620 København V
Att: Hele Verden i Skole

Din hånd og din mening kan være med til at gøre en forskel for børn, som ikke kan komme i skole!