Hele Verden i Skole 2022

Sidst ændret
30.08.2021
Indholds elementer
Billede
Image
Foto: Juan
Billede kredit
Foto: Juan Gabriel Estellano
Tekst afsnit

LæseRaketten besøger i 2022 Bolivia i Sydamerika – et land med frodig regnskov, store floder og sneklædte bjerge. Bolivia er også et land, der har en barsk historie med undertrykkelse af den oprindelige befolkning. Og så er landets natur påvirket af både tørke, oversvømmelser og skovbrande, der især ændrer livet for de fattigste mennesker i landet.

Tilmeld dine klasser her

Danske elever kan tage med, når LæseRaketten besøger Bolivia i første halvår af 2022. Vi møder både børn i storbyen og børn, der lever i regnskoven i Amazonas. Fælles for børnene er, at deres liv og familier er påvirket at forandringer i miljøet og naturen omkring dem.

Bogen indeholder portrætter af børn og unge samt skønlitterære historier, skrevet af dygtige, danske børnebogsforfattere.

LæseRaketten og det tilhørende online-materiale med opgaver og temaforløb puster til børns læselyst samt understøtter global undervisning i skolen med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål. LæseRaketten 2022 er trininddelt i indskoling og mellemtrin, og den kan anvendes fra børnehaveklasse til 6. klasse.

I 2022 udkommer LæseRaketten som e-bog, printvenlig PDF og App.
Ved tilmelding modtages link til det samlede materiale d.17 januar 2022.

Tilmeldingen åbner d. 23. juni 2021.

Vigtige datoer

  • Alle tilmeldte modtager link LæseRaketten som e-bog, printvenlig PDF og App, samt er fri adgang til lærermateriale, billeder og opgaver på hjemmesiden 17. januar 2022.
  • Aktionsugen afholdes i april 2022 - datoer offentliggøres her på siden og i vores nyhedsbreve.
  • I 2022 kan danske elever samle ind til et skoleprojekt i Bolivia.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 3043 5522 eller sende en mail til Hele Verden i Skole på info@heleverdeniskole.dk.