Opdag Burkina Faso

Sidst ændret
15.10.2021
Indholds elementer
Tekst afsnit

Burkina Faso ligger i Vestafrika. Landet er seks gange større end Danmark. Der er 6.568 kilometer i fugleflugtslinje fra København til Ouagadougou, som er hovedstaden i Burkina Faso.

Der bor 20 millioner mennesker i landet. Det officielle sprog er fransk. Men der lever mere end 60 forskellige grupper i landet med lige så mange lokale sprog. Mange mennesker i landet taler ikke fransk.

Billede
Image
Foto: William vest-Lillesøe
Billede kredit
Foto: William Vest-Lillesøe
Titel
Burkina Faso har mange naboer
Tekst afsnit

Burkina Faso har naboer til alle sider. Landet ligger nemlig ikke ud til havet. Nabolandene hedder: Benin, Elfenbenskysten, Ghana, Mali, Niger og Togo.
Burkina er et fladt land. Mod syd er der marker, skove og savanne. Mod nord er landskabet mere tørt som en ørken. Området kaldes for Sahel. Det strækker sig i et bælte tværs over hele Afrika.

På lokalsproget mossi betyder Ouagadougou: Du er velkommen her hos os. Og i mange år har der været fredeligt at bo i Burkina Faso, selv om det er et af de fattigste lande i verden. I de sidste fem år har der dog været mange uroligheder – især mod nord.

Billede
Image
Foto: William vest-Lillesøe
Billede kredit
Foto: William Vest-Lillesøe
Titel
Mere om Burkina Faso
Tekst afsnit

I 2016 fløj LæseRaketten til Burkina Faso. Her kan du finde et helt tema om landet. Du kan lære flere børn fra Burkina Faso at kende. Og du kan finde mange informationer om landets historie, natur, klima og dyreliv.

Du kan også få mere at vide om burkinernes kamp for demokratiet. Og du kan lære at synge, lave masker og fortælle historier fra Burkina Faso.