Religion og tro i Ghana

Sidst ændret
15.03.2023
Indholds elementer
Billede
Image
sdf
Billede kredit
Foto: Hans Bach
Tekst afsnit

Religion betyder meget for mange mennesker i Ghana. Kristendommen er den mest udbredte religion. Cirka 7 ud af 10 er kristne, mens cirka 2 ud af 10 er muslimer.

I den sydlige del af landet bor der flest kristne. I den nordlige del bor de fleste af Ghanas muslimer.

Både kristne og muslimske højtider er nationale helligdage, hvor folk har fri. Langfredag, påskedag, Eid al-Fitr, Eid al-Adha og jul er helligdage.

Mange traditioner i Ghana er en blanding af ritualer fra forskellige religioner. Dagomba-folket har flere ritualer og højtider, der falder sammen med islams.

Gennem tiden har der været konflikter mellem de forskellige religioner. Men i dag trives de side om side. Når kristne og muslimer mødes i større forsamlinger i landsbyer, begynder man ofte med en kristen bøn og afslutter med en muslimsk – eller omvendt.

De gamle traditioner - med troen på ånder og levende natur - er stadig stærk. De er en del af musik, dans, festivaler og begravelser. De ses ofte side om side med de andre religioner.

Titel
Komkomba-folkets hellige krokodiller
Tekst afsnit

En af konkomba-folkets fortællinger, handler om floden og en krokodille. Den hjalp dem med at flygte fra dagomba-folket, som angreb dem. Konkomba-folket sejlede over floden på ryggen af krokodillen. Og dagomba’erne kunne ikke følge efter. Konkomba-folket slog sig ned på den anden side af floden og hører stadig til dér i dag. Derfor er krokodillerne hellige, og konkomba-folket dræber og spiser dem ikke.