Sæt fart på skolen med årets LæseRaket – arbejd kreativt med Liberia i ugen op til påske


Foto: Nanna Kreutzmann

LæseRaketten går dette skoleår til Liberia, og vi opfordrer lærere og elever til at sætte fokus på det vestafrikanske land, der har været hårdt ramt af borgerkrig. Krigen har haft store konsekvenser for Liberia og landets befolkning. Mange børn kom aldrig i skole, og de skal i skole nu. Derfor er dette års kampagneslogan ”Sæt fart på skolen”.

Ugen op til påske, d. 26. til d. 30. marts, er det LæseRaket-uge. En ny og spændende LæseRaket udkommer, og den vil som altid være spækket med skønlitterære historier, skrevet af danske forfattere, og portrætter af børn og unge fra fokuslandet Liberia.
Med i LæseRaketten får I også lærermaterialet med mange gode opgaver til teksterne.

Udover arbejdet med LæseRaketten kan I på vores hjemmeside finde materiale til en kreativ uge i Liberias tegn. Her vil være opgaver for både de yngste og de ældste, og ugen afsluttes med et færdigt produkt. Det vil også være en god anledning til at invitere til en forældreaften på skolen, hvor eleverne kan vise deres projekter og måske byde på liberiansk middag?

På hjemmesiden vil I kunne finde tekster og opgaver under temaerne ”Krig og Fred, ”Kultur og Samfund”, ”Natur og Klima”, ”Børnearbejde” og "Liberias Børn". Skulle I have lyst til at arbejde med landet i flere uger, vil der være materiale nok til det.

Hele Verden i Skole kampagnen sætter fokus på et spændende og fjerntliggende land. Du og din klasse får indblik i landets historie og kultur, I får lov at møde befolkningen, og I lærer om en natur, der er meget forskellig fra den danske natur.
 

 

Main picture
Image border
No
Hide main picture
Tilsluttet
Picture format
Wide screen
Issue Author
Solvej Findsen
Category
Countries