Det starter med en fest

Stemningsfyldte toner flyder ud i alle kroge af den store gymnastiksal, og på lange stolerækker sidder 600 skoleelever med blikket rettet mod scenen. Eleverne fra 0. – 5. klasse er til forårskoncert. Onsdag aften blev den officielle koncert for forældre afholdt, men i dag synger eleverne for hinanden med et andet formål: De skal på festlig vis indvie årets LæseRaket. På storskærm vises billeder fra Nicaragua, og ind i mellem sangene læses der op fra bogen, som eleverne efter påske vil fordybe sig i.

Børnene vil hjælpe

Grønnevang Skole har siden 2004, hvor den store tsunami ramte Indonesien, haft tradition for at støtte organisationer, der hjælper folk i lande fjernt fra vores. ”Vores elever var så berørte af det, at vi følte, vi måtte gøre noget aktivt" lyder det fra lærer Lisbeth Kaltoft. I fire år har skolen støttet IBIS’ arbejde, og især LæseRaketten er blevet et hit, som alle 600 elever fra 0.-5. klasse i dag får med hjem i tasken.

Fra koncert til skolebænk

Udover at afholde forårskoncerten er det også en fast tradition, at der bliver gjort noget særligt ud af at overrække overskuddet fra koncerten til en medarbejder fra IBIS. I år var Bertil Suadicani den heldige, der skulle op på scenen og fik overrakt ikke mindre end 13.800 kroner. Beløbet vil sikre, at 46 børn i Nicaragua kan komme i skole et år. Godt gået, Grønnevang Skole.

 

 

 

 

 

 

 

 

Main picture
Image border
No
Picture format
Wide screen
Issue Author
Camilla Maybom
Category