I disse dage er IBIS i gang med at udvide et uddannelsesprojektet med fem nye skoler i byen Potosí i Bolivia. Projektet sikrer børn undervisning på deres modersmål og fungerer nu som ledestjerne, når myndighederne skal indfri løfterne fra grundloven om at styrke oprindelige sprog i Bolivia.

Hvordan siger man landsby på quechua? Der bliver hvisket lidt rundt omkring i klasselokalet. En af eleverne forsøger forsigtigt at komme med et bud, men siger det ikke højt nok til, at resten af klassen kan høre det. Læreren beder eleven om at gentage. ”Llaqta”, siger eleven. Og det er rigtigt: På quechua hedder landsby ”Llaqta”.

Faustina Isabel Peña Sánchez er lærer på skolen Divino Maestro i Potosí i Bolivia og underviser 5. klasse i quechua. Klassen laver blandt andet plakater, hvor børnene kan læse ordet for godmorgen på både spansk og quechua. På den måde bliver alle eleverne tilgodeset, både dem der er bedst til spansk, og dem der vokset op med quechua.
Skolen Divino Maestro, hvor Faustina Isabel er lærer, er blandt de fem nye skoler i IBIS’ projekt for at sikre quechua-talende børn i Bolivia undervisning på et sprog, de forstår.

Fra teori til praksis

Selv om størsteparten af de oprindelige folk i Bolivia bor i byerne, har man traditionelt kun arbejdet med tosproget undervisning på landet. IBIS og partnerorganisationen Acción Andina de Educación(AAE) er gået foran med projekterne i Sucre og Potosí og har som de første arbejdet med interkulturel, tosproget undervisning i byerne i Bolivia. Nu er det blevet indført i den bolivianske uddannelseslovgivning, at man skal styrke og udvikle de oprindelige sprog – også i byerne.

Men selvom loven er blevet vedtaget, bliver den ikke overholdt særlig mange steder. Der mangler retningslinjer for, hvordan den rent faktisk skal implementeres. Her kan erfaringerne fra projekterne i Sucre og Potosí hjælpe, og i flere tilfælde er IBIS og AAE taget med på råd, når myndighederne skal finde ud af, hvordan de fine ord fra lovgivningen bliver til virkelighed og tosproget kvalitetsundervisning ude i klasselokalerne.
”Der er børn, der kun taler quechua. Og i samme skole er der børn, der helt har glemt quechua og ikke engang kan sige hej på deres modersmål. Hvis de skal lære, tale og lege sammen, så er det vigtigt, at alle lærer begge dele i skolen,” siger Fernanda Virgo, der er forældrerådsformand i PotosÍ.

Virginia Huanca, der er sproglig rådgiver hos AAE understreger, at det ikke kun er børnene, der skal kunne forstå hinanden. Det handler også om at sikre, at lærerne og eleverne kan forstå hinanden, så alle får mest muligt ud af undervisningen.

Victor er en af eleverne, som for nyligt er begyndt at have timer på både quechua og spansk.

”Før var det svært. Hvis der var noget, jeg ikke forstod, kunne jeg ikke spørge lærerne, for de kunne ikke quechua,” siger han. Den situation står mange børn af bolivias oprindelige folk i, og det har i mange år gjort deres skolegang meget dårlig og forhindret dem i at få en god uddannelse og gode jobs.

Samtidig er sproget helt grundlæggende i de oprindelige kulturer. Det er det stærkeste træk, der skiller det ene folk fra det andet, og det har stor betydning for den enkeltes indentitet.
Ifølge Jose Luís Pary Olivera, der er pædagogisk rådgiver hos AAE i Potosí, blev der før set ned på de oprindelige sprog.
”Nu er det anderledes. Nu arbejder vi for at bevare de oprindelige sprog, og i skolerne underviser man samtidig i vores kultur, så børnene kender den og bliver stolte af den. Det er vigtigt for dem og for os som folk,” siger Jose Luis Pary Olivera.

Tilbage i klassen i Potosi rejser lærerinde Faustina Isabel Peña Sánchez sig, klapper i hænderne og smiler anerkendende til sine elever. Nu er det tid til frikvarter. Men før alle børnene løber ud og leger, siger de pænt farvel til deres lærer – på både spansk og quechua. ¡Adios! Ujjuti kama! Farvel!

FAKTA

• I Bolivia er der to millioner quechua-talende, hvilket gør quechua til landets mest talte oprindelige sprog.
• Quechua tales også i både Peru og Ecuador, hvor det nogle steder kaldes kichwa.
• I Sydamerika er der mellem otte og ti millioner, der taler quechua/kichwa.
• IBIS er den første NGO i Bolivia, der arbejder med interkulturel tosproget undervisning i byerne. Gennem partnerorganisationen AAE støtter IBIS den tosprogede, interkulturelle undervisning i 11 skoler i byen Sucre. Projektet har været så stor en succes, at det er blevet udvidet til nabobyen Potosí. I alt modtager 7.100 børn tosproget, interkulturel undervisning i Sucre og Potosi.

Foto: Christina Smedegaard Jensen: ”Hvis vi ikke kender et ord, så undersøger vi det og finder frem til det sammen,” siger Faustina Isabel om arbejdet med quechua. Selv lærte hun at tale quechua som 12-årig, fordi hun begyndte at arbejde i en butik, hvor det var nødvendigt for at kunne tale med kunderne.