Foto: Arne Simonsen

Naturkatastrofer

Sidst ændret
29.06.2020

Fakta

I 2005 blev Guatemala ramt af orkanen Stan. Efter orkanen fulgte store mængder af regn. I mange landsbyer medførte regnen alvorlige mudderskred. Landsbyen Panabaj i højlandet blev helt begravet i mudder. Næsten alle landsbyens 1.400 indbyggere døde.

Guatemala bliver ofte ramt af jordskælv og orkaner. Det kaldes for naturkatastrofer. Katastroferne ødelægger folks jord og afgrøder. Mange mister deres hjem.

Guatemalas har en kyststrækning til to have: Det Caribiske Hav og Stillehavet. Det gør landet udsat for naturkatastrofer.

Guatemala er et af de lande i verden, der oftest rammes af orkaner. De største skader kommer ikke fra vinden, men fra regn og mudderskred, som følger efter orkanerne.

Når landet rammes af en naturkatastrofe, har det store konsekvenser. Veje og huse ødelægges, og folk mister deres huse og de afgrøder, som familierne skulle leve af.

Når man er fattig, kan det være svært at klare sig efter en naturkatastrofe. Folk har ikke penge til at bygge et nyt hus, og regeringen har ikke penge til at reparere ødelagte veje.

Lær mere:  Når en orkan rammer