Beduiner i Wadi Rum ørkenen.
Foto: William Vest-Lillesøe

Beduiner i Jordan

Sidst ændret
02.07.2020

Beduiner er folk, der bor i ørkenen. Nogle lever som nomader. De lever af at vandre rundt med deres dyr og finde mad og vand til dem. Som regel lever de i stammer eller klaner, som passer på hinanden og vandrer rundt sammen.

Ordet beduin stammer fra arabisk بَدَوِي (badawī). Det betyder ”den som bor i ørkenen”. Beduinerne er en vigtig del af Jordans historie.


Hjemme hos Hamad - Foto: William Vest Lillesøe

Tidligere vandrede beduinerne kun efter, hvor de kunne finde vand og mad til deres dyr. I dag er de nødt til at tage hensyn til landegrænser. Det gør det svært at leve som beduin. I dag bor mange beduiner i byerne. Derfra tager de ud i ørkenen og passer deres dyr.

Andre beduiner bor i ørkenen nogle dage om ugen. Sådan er det blandt andet for Hamad og hans familie. De er beduiner, men de bor kun i ørkenen i weekenden. I hverdagene bor og arbejder de inde i byen. Her kan Hamad og hans søskende gå i skole.

Video
Video credit
Film: William Vest-Lillesøe, Line Agerlin Trolle og Kristian Lytken Lauersen