Foto: Andreas Beck

Maria har brug for jeres hjælp

Maria Jesus Fabiola er kun 6 år gammel. Hun lever et hårdt liv.

I hendes landsby er der tørt som i en ørken. Det er svært at dyrke jorden, og de mangler mad og vand.

Maria har fået muligheden for en bedre fremtid. Hun er nemlig begyndt i skole.

Men hendes lærer bor langt væk og kommer kun i skolen få dage om ugen. Derfor går Maria og de andre børn glip af en masse undervisning.

Desuden mangler børnene bøger og skriveredskaber. Derfor har de svært ved at lære at læse og skrive.

For 500 kr. kan ni børn i Colombia få nye, vigtige skolematerialer. Det er blot ti solgte lodsedler. De er lette at sælge - læs hvordan I gør her.

I kan hjælpe børn som Maria ved at sælge lodsedler og samle ind til Oxfam IBIS’ og Red Barnets arbejde. Hver dag hjælper vi tusindvis af børn som Maria fra Colombia, der bare gerne vil lære at læse.

Hver en lodseddel hjælper. Vi håber, I vil give en hånd med.