Årets indsamling 2021

Indholds elementer
Billede
Image
Indsamlingsplakat
Billede kredit
Indsamlingsplakat ved Peter Waldorph.
Tekst afsnit

På grund af efterspørgsel fra flere skoler er årets indsamling åben frem til efterårsferien. Sidste dag I kan samle ind er 15. oktober 2021.

I år kan I hjælpe en skoleklasse i Sydsudan til en tryg skolestart efter corona-nedlukningen. Mange børn i Sydsudan risikerer, at de ikke kan komme tilbage i skole, når den åbner igen. Sådan er det for Rhoda i LæseRaketten. Hendes mor har svært ved at få råd til både skoleting, masker og håndsprit.

Derfor går årets indsamling til klassepakker, der blandt andet indeholder bøger, blyanter, kridt, masker, håndsprit, sæbe, sjippetov og fodbolde.

Sælg tegninger – det er let at samle ind

Lav flotte tegninger, for eksempel af børn fra LæseRaketten, og sælg dem – i en lille bod, til din mor, din nabo eller andre, du kender. Print og brug vores tegnepapir med MobilePay-information, der gør det let at samle ind. I kan også printe en flot plakat og hænge den op i klassen. Her kan I følge med i jeres indsamling trin for trin og sætte et mærke på, hver gang I har nået et delmål. Find det hele nederst på siden.

Når I har samlet 2.000 kroner ind, svarer det til en klassepakke til en sikker skolestart i Sydsudan.
Hver tegning gør en forskel. Vi håber, I vil give en hånd med!

Tekst afsnit

Print et diplom til din klasse

Download jeres diplom som PDF og hæng det op i klassen som et fint minde. 

Det er let at udfylde med skole, klasse og indsamlet beløb.

Tusind tak for hjælpen. I er med til at gøre en stor forskel for børn ude i verden. 

Tekst afsnit

Vind en klassetur i biografen

Alle klasser, der samler ind til Sydsudan før 14. juni 2021, kan være med i konkurrencen om en tur for hele klassen i jeres lokale biograf.

Skriv en mail til os senest 13. juni og fortæl, hvor meget I har samlet ind og hvordan. Så er I med i lodtrækningen.

Skriv til: info@heleverdeniskole.dk