I Colombias nord-vestlige hjørne ligger La Guajira. Området er som en ørken. Jorden er rødt sand. Der gror høje kaktusser overalt. Her er varmt. Og tørt. Området har i flere år været ramt af hård tørke. Sidste år regnede det kun to gange i løbet af regntiden, som varer fra februar til slutningen af maj. Alle mangler vand. Både dyr og mennesker. Jorden er for tør til dyrke. Derfor får mange heller ikke nok mad.

På vejen mellem Riohacha og Uribia, der er de to største byer i området, løber en vej. Langs vejen står børn og voksne og tigger om mad og vand. De spænder snore over vejen, så de få biler, der kører forbi må standse og ”betale” en afgift. Mange børn fra dette område går ikke i skole.

Tiggerne langs vejen får flasker med vand, kiks eller mad. De fleste skal hjem og dele det, de tjener, med resten af familien.


Kassandra og hendes bror Heidar. Foto: Heidi Brehm

Kasandra er 14 år.  Fra klokken syv om morgenen til sen aften står hun sammen med sin bror, Heidar, langs vejen. De er flygtninge fra Venezuela. De har ikke et personnummer, og derfor kan de ikke søge et rigtigt arbejde. Maden og vandet skal de dele med resten af familien. De er 13 i familien. Kasandra kan allerbedst lide, når de får bananer eller andet rigtig mad. Hun drømmer om at hjælpe sin mor i køkkenet og slippe for at tigge ved vejen – skole er ikke en mulighed, det ved hun.

 

 


Elidar og hendes mor. Foto: Andreas Beck

Elidar Jusayu er 10 år gammel. Hun står ved vejen hver dag sammen med sin mor Olivia. Det har hun gjort i tre år.

Elidar har bygget et lille hus ud af pinde, hun har fundet. Mens hun sidder og venter på bilerne, leger hun med huset.

 

 

 

 


Gregor og Anderson. Foto: Heidi Brehm

Gregor på 17 år og Anderson på 16 år samler mad og vand til deres familie. De får mest vand og brød.  I Andersons familie er de 15 mennesker og i Gregors familie er de 30.

De deler alt, hvad de samler ind. Det er tradition i familien, at man deler, det man tjener. De har begge gået i skole, men Anderson stoppede i 6. Klasse og Gregor i 5 klasse.

 

 

 


Ricardo Anibal. Foto: Heidi Brehm

Ricardo Anibal er 13 år. Han samler også ind til sin familie, hvor de er 15 mennesker.

Når der ikke kommer biler forbi, samler han brænde. Det skal hans mor bruge til et bål, så hun kan lave mad. Ricardos største ønske er en cykel.