På Roskilde Lille Skole var der onsdag d. 20. marts hektisk aktivitet. Eleverne havde forberedt et marked, hvor de solgte nicaraguansk mad og holdt loppemarked.

Markedet blev holdt som afslutning på en sjov og anderledes uge, hvor eleverne har arbejdet med skolebogen Læseraketten, der i år har børn i Nicaragua som fokus.

Om formiddagen havde eleverne på Roskilde Lille Skole læst historier om børn i Nicaragua i skolebogen Læseraketten. Om eftermiddagen havde de været i praktiske værksteder og lært at lave nicaraguansk mad, lavet piñataer og bygget en model af en vulkan. Eleverne var især optaget af historien om Tonio på 7 år, som arbejder på Nicaraguas største losseplads.  

”Han legede ikke lige så meget, som vi gjorde. Han kan ikke bare sådan lige gå hjem og tænde for computeren” fortæller Olivia fra Roskilde Lille Skole”

Roskilde Lille Skole er en af de mange skoler, der har arbejdet med LæseRaketten i løbet af ugen. Bogen er i år kommet ud til 170.000 elever i Danmark, Grønland og Sydslesvig. LæseRaketten bliver udgivet af udviklingsorganisationen IBIS, og er en del af den globale undervisningskampagne Hele Verden i Skole.

Lene Stein, der er lærer på Roskilde Lille Skole udtaler:

”Det er vigtigt, at børnene lærer at mange børn i verden lever under helt andre forhold. Børnene lærer, at vilkårene er forskellige, men at drømme, følelser og behov er ens” udtaler Lene Stein.

Pengene, eleverne tjente på markedet, bliver doneret til IBIS. På Roskilde Lille Skole har de indtil videre samlet ind til, at 30 børn i Nicaragua kan få en ordentlig skolegang.

Main picture
Image border
Yes
Picture format
Wide screen
Image author
Foto: Britt Vestergaard
Photograph description
Eleverne lærte at lave nicaraguansk mad og solgte linsesuppe til arrangementet.
Category