Foto: William Vest-Lillesøe

I Sydsudan er der både kristne, muslimer og animister.

I dag er der omkring 3 millioner kristne i Sydsudan. Men mange holder også fast i den traditionelle afrikanske tro - animisme. Animisme er troen på, at alt i naturen har en sjæl, som kan tilbedes. At planter og dyr har en sjæl. Ligesom kristne og muslimer beder til Gud eller Allah, tilbeder animister ånden eller sjælen i naturen. Dinka-folket tror for eksempel på, at guden Nhialic bor i alting - både i naturen, i dyr og i mennesker.

Udover kristne og animister er der et lille antal muslimer i Sydsudan. Antallet af muslimer er blevet mindre efter adskillelsen fra Sudan i 2011, hvor mange muslimer flygtede til Sudan.