Foto: William Vest-Lillesøe

Nidal er 13 år. Han bor i byen Baqa’a. Han bor sammen med sin far, mor og fem søskende. De bor i et lille hus ved siden af en palæstinensisk flygtningelejr.

Nidal går i 6. klasse. Det tager Nidal og vennerne cirka en halv time at gå hen til skolen. De går i skole om eftermiddagen. Når Nidal har fri, besøger han altid sin bedstemor på vej hjem. Hun bor inde i flygtningelejren.

Nidal er palæstinensisk jordaner. Nidals bedstemor kom til Jordan for 70 år siden. Hun kan fortælle dejlige historier fra sin barndom og om hjemlandet.

Nidal er god til at bygge drager. Han har bygget mange forskellige slags. Han flyver ofte med dragerne sammen med sine fætre, kusiner og brødre.

 

I filmen kan du se Nidal bygge og flyve med sin drage. Du kan også se, hvordan Nidal bor og tage med hjem til hans bedstemor.

Film: William Vest-Lillesøe, Line Agerlin Trolle og Kristian Lytken Laursen


Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse og få mere at vide om Nidal: