Det er en kølig fredag morgen i smukke omgivelser og en gruppe glade børn spurter ned langs Sankt Jørgens Sø i København. Med friske, røde kinder har Skolen Ved Søernes elever fundet kampgejsten frem.

Eleverne bruger Skolernes Motionsdag til at løbe for en god sag

”Jeg har løbet fem runder. Jeg spurgte min mor om hun ville støtte. Først troede jeg ikke hun ville. Men så sagde jeg, at pengene ville gå til børn i Afrika. Så ville hun gerne.”, siger Victoria på 10 år fra 4. D.

Victorias veninde, Clara, har også netop løbet fem runder om søen og dermed indsamlet 50 kr. Det er forældrene, der sponsorer 10 kr. til børn i Sierra Leone for hver gang, pigerne løber en runde.

Græskar med tandstikker
Ved startskuddet står et græskar, hvor hver elev sætter en nål i, for hver gang de har løbet en runde. En god idé fra skolens kreative lærere. Græskaret skaber tydeligvis motivation hos eleverne.

Ved 5.B’s startsted er konkurrencen hård: ”Kom nu, vi har næsten nået 100 runder!”.

Her fra IBIS vil vi gerne sige stort tak til Skolen ved Søerne og til alle jer andre, der har løbet for børnene i Sierra Leone i dag. I gør alle en kæmpe forskel.

Vil jeres klasse gerne lave et sponsorløb og blive belønnet med gavekort til sport, så læs mere her. I kan godt deltage på andre dage end Skolernes Motionsdag.
 

Main picture
Image border
Yes
Picture format
Wide screen
Photograph description
Victoria og Clara fra 4. D på Skolens Ved Søerne løb for Sierra Leones børn. Her om Sankt Jørgens sø i København. Foto: Bertil Suadicani
Countries