fast action block hvs

I kan være med til at give en bedre skolegang til børn som Tonio, Rosy og Keyshia, som I kender fra LæseRaketten. Med hvert klassesæt af LæseRaketten følger 60 lodsedler. Dem kan I sælge for 20 kr. stykket.

Sælger I alle lodsedlerne, har I samlet 1.200 kr. ind. Det er nok til, at fire børn i Nicaragua kan komme i en god skole i et helt år. Det vil vi gerne sige tusind tak for, så hvis I samler 1.200 kr. eller mere ind, giver IBIS is til hele klassen!

De fem klasser i Danmark, der samler flest penge ind, får en spændende oplevelse. I kan vinde en tur i Randers Regnskov, Cirkus Arena, Danfoss Universe, Vikingeskibsmuseet eller biografen.

Både det I samler ind som en Fantasifuld Indsamling og ved at sælge lodsedler tæller med i det samlede resultat. Husk at indbetale beløbet senest d. 1. juni 2013, for at I kan få is og deltage i konkurrencen om oplevelserne.

Lodsedlerne må sælges til og med den 12. maj 2013 - ikke senere.

Hvis I kan sælge flere lodsedler end de første 60, så bestil flere ved at sende en mail til Bertil Suadicani på bsu@ibis.dk. Skriv skolens navn, adresse, kontaktperson og hvor mange lodsedler, I skal bruge. For mere praktisk information om indbetaling og indsamling klik her.

SMS-service: Se hvem der har vundet

Send en SMS med teksten lodtrækning til 1220. Så får du besked, så snart vinderne af lotteriet bliver trukket d. 10. juni 2013.

Præmierne i lotteriet

Der er god grund til, at hele familien og alle vennerne skal købe lodsedler. Ikke kun fordi pengene går til at skabe en bedre fremtid for fattige børn i Nicaragua, men også fordi der er fede præmier på højkant.

  • 1 stk. rejsegavekort 20.000 kr.
  • 4 stk. bærbar PC á 11.000 kr.
  • 2 stk. Playstation 3 á 2.500 kr.
  • 8 stk. Ipod á 1.500 kr.
  • 6 stk. Nintendo Wii á 1.500 kr.
  • 20 stk. boggavekort á 500 kr.
  • 20 stk. gavekort til Biografbilletter á 500 kr.
  • 20 stk. gavekort til Matas á 500 kr.