Mad på Østkysten

Sidst ændret
24.04.2018

Nicaraguas østkyst er kendt for det lækre kokosbrød, der bliver lavet som almindeligt brød, men med kokos i.

Garífunaerne, som bor på Østkysten af Nicaragua, spiser også noget, der hedder fufu.

Fufu er en vestafrikansk ret, men på grund af garífunaernes vestafrikanske rødder, spiser de det også på Nicaraguas østkyst.

Retten er lavet af kogt madbanan eller kogt yucca og yam, som er rodfrugter. Det bliver stampet med store træstave, indtil det minder om dej.