Garífuna-folket
Sidst ændret
24.04.2018
På Nicaraguas østkyst bor en gruppe mennesker, der kaldes garífunaer. De har en meget særlig historie.
I år 1635 sank et spansk slaveskib tæt på øen St. Vincent, der ligger i Caribien tæt på Sydamerika. Det lykkedes for de afrikanske slaver, der var med skibet, at komme i land på St. Vincent.
På St. Vincent boede et folk, der hed arawak, og et, der hed carib. De afrikanske slaver lærte deres sprog og skikke at kende, og de tre folk blandede sig og blev gift med hinanden. Sådan opstod det folk, der kalder sig garífuna.
På et tidspunkt flyttede garífunaerne fra St. Vincent, og i dag bor de i Nicaragua, Honduras, Belize og Guatemala. Der bor også cirka 200.000 garífunaer i New York.
Garífunaerne kommer oprindeligt fra Afrika. Men de har boet i Nicaragua i flere hundrede år. De to piger er til gudstjeneste i Orinoco kirke, for garífunaerne er meget religiøse.
De store drenge i Orinoco er dygtige til at spille på afrikanske trommer. Ofte danser pigerne garífuna-dansen punta, mens drengene spiller trommer til. Trommer og dans er en vigtig del af deres kultur.
Ligesom alle andre steder i Nicaragua spiller børnene i Orinoco baseball. De har også et lokalt hold, som tager ud og spiller kampe.
Garífunaerne er dygtige håndværkere. Drengene lærer at snitte deres legetøj selv, mens de er ret små. Drengen er ved at gøre sin snurretop klar til at snurre.
Garífunaerne taler til dagligt et sprog, der hedder kreol, som er en slags engelsk. Men de har også deres eget sprog, som de gerne vil beholde. Derfor lærer børnene i Orinoco at tale garífuna i skolen.