Foto: William Vest-Lillesøe

I Sydsudan har tøj og stof mange smukke farver og mønstre.

Hvis man har råd, kan man få syet sit tøj på markedet. Først køber man stoffet i én butik. Så går man hen til skrædderen, som kan sy stoffet om til det tøj, man gerne vil have.

Noget stof har mønstre, som er trykt på med forskellige farver. Andet stof har mønstre, som er broderet på. Broderi laver man med nål og tynd tråd i forskellige farver.

Der findes mange slags broderi. Det laver man med forskellige sting. Man kan lave lige tråde i forskellige længder eller små kryds, som hedder korssting. Ud af disse kan man lave en masse figurer og mønstre.

Lav selv broderier

Print et mønster til broderi.
Find selv på flere mønstre. Lav en tegning og omsæt den til korssting på ternet papir.

Prøv selv at lave stoftryk.
Du skal bruge kartofler, en urtekniv og maling. Se en video af, hvordan man laver stoftryk med kartofler.

 

Klik på billederne og se stof, mønstre og broderi fra Sydsudan.