Hjemme ved Ammar og Mohammad serveres foul til morgenmad. - Foto: William Vest-Lillesøe

I Jordan spiser man ofte først morgenmad omkring klokken 10. Frokost spiser man omkring klokken 14, det er dagens store måltid. Aftensmad består ofte af frugt eller en sandwich, som man spiser sent på dagen.

En del jordansk mad kender vi også i Danmark. For eksempel falafel og hummus. Begge dele er lavet af kikærter. Men det jordanske køkken er meget mere end det. 

En populær spise i Jordan er Mezze. Mezze er ikke én ret, men en samling af mange små retter, som fås som en slags forret. Tit består mezze af falafel, moutabel, foul, kibbeh, oliven, ris, brød og meget mere.

Meget jordansk mad tilberedes med urter, citron, hvidløg og tomatsovs. Ofte får man fladbrød til. En slags fladbrød hedder shrak. Det er det man laver i ørkenen. Shrak laves for det meste over en varm kuppel på et bål.

I videoen kan du se, hvordan Hamads mor bager shrak i ørkenen.


Film: William Vest-Lillesøe og Rikke Rode

 

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse: