Indbyggertal: 12,8 millioner

Hovedstad: Juba er hovedstaden i Sydsudan. Den ligger på bredden af Den Hvide Nil. Det er den største by i Sydsudan med et indbyggertal på 372.000.

Befolkning: Der er over 200 etniske grupper i Sydsudan. De to største hedder dinka og nuer. Befolkningen i Sydsudan er meget ung. 7 ud af 10 mennesker i landet er under 30 år.

Geografi: Sydsudan er et frodigt land med savanne i nord, bjerge i syd, regnskov og sumpe i vest og lavland i øst.

Sprog: Engelsk, arabisk og lokale afrikanske sprog.

Religion og historie: Sydsudan er verdens yngste land. Landet blev selvstændigt i 2011. I Sydsudan er flertallet kristne. Der er også muslimer - og animister som tror på ånder og kræfter i naturen.

Uddannelse: Under halvdelen af Sydsudans børn kommer i skole, og mange lærer aldrig at læse eller skrive. Der er få skoler og lærere. Og mange børn bliver hjemme fra skole for at hjælpe familien.

Sundhed: Det er svært at komme til læge og på hospitalet i Sydsudan. Der er kun 3 hospitaler og 120 læger. Hver tredje mangler mad og rent drikkevand – det svarer til næsten 4 millioner mennesker.

Økonomi: Olie er særlig vigtig. 95 % af landets indtægter kommer fra olie. Selvom Sydsudan har masser af olie, er landet fattigt. De fleste i Sydsudan lever af at dyrke jorden.