Ibrahim er ikke børnearbejder

Men han kunne godt have været det. Han bor i et område af verden, hvor rigtig mange børn arbejder mere, end de går i skole.

13-årige Ibrahim Zakari bor langt ude på landet i Ghana. Hans familie har et stykke jord, hvor de dyrker kakao og grøntsager. Han bor sammen med sin far, mor og søskende. Der er ikke vand og elektricitet i familiens hus.

”Det første, jeg gør om morgenen, er at hente vand. Det tager cirka en halv time. Der kan nok være lidt mere end 10 liter i spanden. Når jeg kommer tilbage, vasker jeg mig og tager min skoleuniform på – det er mig selv, der stryger den. Så spiser jeg og går i skole. Det tager en halv time at gå hen til skolen. Jeg skal være der kl. 7, fordi vi skal feje og gøre rent. Skoledagen varer fra kl. 8 til kl. 14. Når jeg kommer hjem, hjælper jeg min far med arbejdet på vores kakaobrug. Senere henter jeg igen vand, spiser og tager bad. Hvis jeg har lektier, laver jeg dem, før jeg går i seng.”

Ibrahim fortæller også, at han godt kan lide at gå i skole. Hans yndlingsfag er engelsk. Nogle gange om søndagen mødes han med sine venner og spiller fodbold. Om drømmene for fremtiden siger han: ”Jeg vil gerne være politiker, allerhelst minister. Så tjener jeg penge, så jeg kan bygge huse til min familie. Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil jeg gerne være musiker.”

Ibrahims forældre

Ibrahims far og mor har ikke selv gået i skole.

”Dengang jeg var barn, skulle vi passe kvæget,” fortæller hans far. ”Derfor kom vi ikke i skole. Nu er vi kakaobønder, fordi vi ikke har en uddannelse. Men jeg ønsker, at mine børn får en uddannelse. Derfor håber jeg, at jeg bliver ved med at have råd til at sende Ibrahim i skole.”

Ibrahim arbejder en del i sin hverdag. Men han er ikke børnearbejder. Han har en god familie, får mad hver dag og går i skole. Og så har han store drømme om fremtiden.