I 2018 sætter LæseRaketten kurs mod Jordan i Mellemøsten. Landet har sit navn fra Jordanfloden, og Jordan betyder ”at bevæge sig”. Jordans befolkning har da også altid bevæget sig rundt. Jordanere har levet som beduiner, og mange er kommet til området gennem de seneste århundreder. Flere af Jordans nabolande er præget af konflikter. Senest er der kommet omkring 700.000 børn og voksne fra Syrien til Jordan.

LæseRaketten kommer vidt omkring i landet. Vi møder blandt andet børn i den pulserende storby Amman, børn som er flygtet fra Syrien og lever i en flygtningelejr, og børn der lever som beduiner i ørkenen. Bogen indeholder desuden nyskrevne skønlitterære historier fra kendte forfattere.

Igen i år vil I kunne finde et stort undervisningsmateriale med artikler, opgaver, film og billeder på hjemmesiden, der også vil indeholde forslag til temauger.

Vigtige datoer

  • Online materiale og temaugeforslag er klar primo januar 2018
  • LæseRaketten lander på jeres skole i uge 2-5
  • LæseRaket-ugen er i uge 12, 2018 (ugen op til påske)
  • Det vil i år være muligt at bestille et oplæg om Jordan til din skole. Tilmeldingen åbner mandag d. 8. januar kl. 9.30. Oplæggene fordeles efter `først til mølle´. Læs mere om oplæggene og anmod om et oplæg her.
  • Aktionsdage afholdes i foråret - endelige dato meldes på hjemmesiden og i nyhedsbrevene

 

Main picture
Image border
Yes
Picture format
Wide screen
Photograph description
I LæseRaketten 2018 kan I møde Hamad. Han bor han i en lille landsby, men i weekenden kører hele familien ud til teltet i ørkenen og lever som beduiner. - Foto: William Vest-Lillesøe
Category
Countries